Vi cykler ikke kun til arbejde

Undersøgelser viser, at stillesiddende arbejde lukker af for blodgennemstrømningen gennem hoften, når man sidder ned mange timer i løbet af en dag. Derfor er det vigtigt at bevæge sig, ikke kun i koncentreret form men også løbende i løbet af dagen. For uden ordentlig blodgennemstrømning, så forringes  forsyningenaf ilt og energi – og ikke kun til benene- men faktisk til hele kroppen og hovedet. Og det resulterer ofte i det, vi kender som muskelspændinger og hovedpine. At bevæge sig i løbet af arbejdsdagen er derfor utrolig vigtigt for medarbejderens fysiske velvære, men i høj grad også for virksomhedens produktivtet. En times ugentlig motion i arbejdstiden sænker faktisk de ansattes korttidsfravær med 56% og øger samtidig produktiviteten med 10% Der er derfor alt at vinde – og intet at tabe – ved at bruge tid pg penge på, at ens medarbejdere tager aktive pauser i løbet af dagen.  

I Dansk Kabel TV har vi derfor valgt at investere i et bevægelseskoncept fra OfficeFit, hvor det er muligt at arbejde og bevæge sig samtidigt. Her kan vores medarbejdere vælge deres favoritredskab og skifte dem ud dagligt. Nogle foretrækker at bruge kontorcyklen eller kontorstepperen og andre står på en balanceplade eller tager en aktiv pause med en træningselastik. Mulighederne er mange og fælles for dem alle er, at de er blevet taget rigtig godt imod af medarbejderne.

Maja, som er Marketingchef i Dansk Kabel TV, udtaler:

"Mens jeg har været hjemme i Corona-tiden, har jeg fået indarbejdet nogle rigtig gode vaner med at få gået ture og bevæget mig mere i løbet af arbejdsdagen, end jeg gjorde før. Og det vil jeg virkelig gerne holde fast i, nu hvor vi begynder at komme tilbage til kontoret. Men det er ikke altid nemt at komme ud at gå, eller finde tid til at få bevægelse flettet ind, når arbejdsdagen drøner derudaf. Derfor er jeg rigtig glad for muligheden for fx at kunne bruge en stepmaskine, mens jeg alligevel sidder foran min computer. Det gør det også meget nemmere at nå op på mine 10.000 skridt om dagen – og jeg kan mærke det både på søvnen og energien – og se det på mit pulsur."

I Dansk Kabel TV  ønsker vi selvfølgelig, at vores medarbejdere lykkedes bedst muligt med deres opgaver – men vi ved også, at det kan de bedst, hvis vi tænker både mental og fysisk trivsel, før vi tænker performance. Og netop derfor er vores fokus nu – og også i fremtiden – på at få vores medarbejdere til at trives.