Kan vi virkelig spare næsten en halv million blot ved få ændringer i vores kørevaner?

Nu sker der noget! Endelig. Vi valgte det første CO2 mål, som vi skulle gå efter – og det var først og fremmest at fokusere på at få nedbragt CO2-udslippet i vores eksisterende bilflåde på 400 biler. Og lige præcis den indsats tager form lige nu.

Vi har netop haft  to hold af vores kørende teknikere afsted på kursus i ’Grøn Kørsel’ hos FDM.

Se mere
Klimablog Dktv FDM Kursus Klimablog Dktv FDM Kursus Mobil

”Jeg kører allerede 1,5 km længere på literen”

Tekniker Søren Drøger fortæller om kursusdagen:

”Efter sådan en kursusdag, så kender jeg min bil meget, meget bedre. Èt af de råd, jeg har fået, er f.eks. at undgå for meget opbremsning. Jeg skal huske at slippe speederen og lade bilen trille roligt hen til et kryds. Og ja, den lidt trælse, at holde sit lastrum ryddeligt. Det sidste råd er særligt af hensyn til sikkerhed.

Det var en overraskelse, at hvis man bakker ind på en parkeringsplads i stedet for at køre lige ind, - og så lige sørge for at rette hjulene op inden man slukker - så står bilen klar til at køre lige ud, når du skal køre igen. Og det sparer også brændstof.

Flere af tingene vidste jeg selvfølgelig godt, men at se effekten på brændstofmåleren, det var en øjenåbner. Jeg kører allerede 1,5 km. længere på literen.”

Klimablog Dktv FDM Kursus Bil Gennem Vand Klimablog Dktv FDM Kursus Bil Gennem Vand Mobil
Klimablog Dktv FDM Kursus Medarbejdere (2)

Vi vil involvere hele DKTV

Det er ikke kun teknikerne, der følger med i projektet. Vi har valgt at involvere hele DKTV, som får lov til at heppe med på sidelinjen via Workplace. Vores fokus er at motivere deltagerne og også andre medarbejdere til at køre mere grønt bl.a. gennem guidning og konkurrenceaktiviteter.

Det er vores drøm, at vi ender med at få alle med og at få hele DKTV til at engagere sig. Når vi er på den anden side af pilotprojektet, skal resultatet gennemgås, og vi skal vurdere, om vi skal rulle ’kør grønt’ kursusforløbet ud til alle DKTVs kørende teknikere.

Det er planen for nu. Og vi glæder os over, at vi nu for alvor er i gang, og det ikke længere kun er på tegnebrættet. Kampen for at blive CO2-neutral i 2028 er hård og sej. Men vi er sikre på, at vi kan klare det i fællesskab – og ved at tage et mål ad gangen.

Det første skridt, er det vigtigste

Følg med når vi næste gang vil dele nogle af de gode råd, som vores kørende teknikere blev introduceret til på kurset. Forhåbentligt kan det inspirere dig og andre til at tage fat i nogle af de samme værktøjer, som vi har forsøgt os med.

Vi tror på, at alle kan være med i kampen om at reducere CO2, men at det er en stepvis proces. Det vigtigste er, at man kommer i gang. For grøn omstilling vil med tiden blive krævet af alle. Start dog med de mål som ligger først for at implementere.

Og et godt råd fra os er, at tage jeres medarbejdere med på råd og involvér dem. Hvordan kan VI som virksomhed mindske VORES CO2-udslip? Så er man allerede godt på vej.

#stærkeresammen 

Klimablog Dktv FDM Kursus Biler På Vej Klimablog Dktv FDM Kursus Biler På Vej Mobil