Tid På Sociale Medier Blog Tid På Sociale Medier Blog Mobil

Hvor meget tid bruger du på de sociale medier

Hvor meget tid bruger du på de sociale medier?

 

Vil du gerne skære ned på din tid foran skærmen? Skærmtid var et af de helt store emner i 2018, og selv hendes Majestæt Dronning Margrete brugte ord som "nærvær" i hendes nytårstale, og hvordan det at være online hele tiden, præger vores børn. Men hvordan gør du, hvis du gerne vil fortsætte med at bruge de sociale medier men bare i et lidt mindre omfang?

 

Hvor stort er problemet?

Som det første er det en rigtig god ide at finde ud af, hvor meget tid du bruger på de sociale medier – måske du bliver positivt overrasket. Her findes der flere forskellige smarte apps, som du med fordel kan hente ned på din elektroniske enhed. Hvis du har en iPhone, anbefaler vi blot, at du bruger den funktion, der hedder Skærmtid, som fortæller dig, hvor meget tid du og dine børn bruger på forskellige apps som fx Facebook og Instagram. Læs her hvordan den benyttes: https://support.apple.com/da-dk/HT208982

Vi kan også anbefale app’en "Your Hour" til Android, som hjælper dig med et overblik over, hvor meget tid du bruger på de individuelle medier. Læs mere på Play: https://play.google.com/store/apps/details?id=com.mindefy.phoneaddiction.mobilepe&hl=en_US

 

Sæt nogle begrænsninger for dig selv

De fleste, der prøver funktionen skærmtid eller app’en "Your Hour", bliver overrasket over, hvor meget tid de bruger på de sociale medier. Hvis det også er tilfældet for dig, kunne det måske være en ide at sætte nogle begrænsninger for dig selv. I funktionen Skærmtid kan du fx indstille din telefon til ’Skærmfri tid’. Det vil sige, at det fx kun er telefonopkald, og de apps du vælger, som er tilgængelige i en bestemt tidsperiode i løbet af din dag.

 

Øv dig i at være tilstede i nuet

I dag er vi vant til at multitaske. Hvis man tager opvasken, så kan man lige høre en podcast samtidigt, og man kan da godt lige tjekke Instagram, imens man læser lektier med børnene. Men flere eksperter opfordrer til, at man gør det til en sport at gøre 1 ting ad gangen og være til stede i den aktivitet, man nu har gang i. Psykolog Mads Fenger giver her nogle gode råd til, hvad man kan gøre for at få et sundere forhold til sin smartphone. https://www.dr.dk/levnu/psykologi/5-gode-raad-bliv-mindre-afhaengig-af-din-smartphone

 

Med nogle få tiltag kan du nedbringe din skærmtid, og samtidig være mere nærværende overfor de mennesker du har omkring dig. Det behøver ikke være på kompromis af dit ’online liv’ – nogle gange skal man bare give sig selv lidt restriktioner – så er der en tid til det hele.