Tjek netværket omkring dig

 
Oplever du langsomt eller ustabilt internet, når du surfer trådløst? I mange tilfælde kan du forbedre den hastighed du får på computeren.

Ved at analysere hvad der findes af andre trådløse netværk i nærheden, kan du vælge at lade din router sende dit signal på et ‘ledigt område’.

 

1. Find den bedste bredbåndskanal til dit signal

For at analysere hvad der findes af andre trådløse netværk i nærheden, kan du bruge programmet “inSSIDer”.

Bemærk: inSSIDer er et 3. parts program. Vores kundeservice kan ikke yde support til programmet.


Hent programmet her

Åbn programmet. Det første skærmbillede du ser, ser sådan ud:

Windows Vejledning Wifi 1

Klik på “Networks” i øverst til venstre.

Programmet vil nu analysere, hvilke andre trådløse netværk, der er i nærheden, og hvilke frekvenser de benytter.

Herefter vil du få en oversigt over alle trådløse netværk i området:

Windows Vejledning Wifi 2
I vinduerne “2.4 GHz Networks” og “5 GHz Networks” kan du se, hvilke kanaler dit eget og dine naboers trådløse net bliver sendt på:

Windows Vejledning Wifi 3 Desto højere op kurverne går, desto stærkere er signalet på dem, der hvor du er. På ovenstående billede, er vores netværk (det gule) placeret på kanal 4-8.

Trådløse netværk breder sig typisk over fem kanaler.

Den mest optimale placering for dit netværk, er på fem kanaler som er helt ledige ved siden af hinanden.

2. Skift kanal på din trådløse router


Efter du har brugt værktøjet til at analysere din trådløse forbindelse, kan du skifte kanal på din router hvis du ønsker det. Bemærk at ændringen ikke går ud over forbindelsen til de enheder (computer, iPad, mobiltelefon, xbox osv.) du har tilsluttet – det sker helt automatisk.

Du vælger den kanal der skal være i “midten” – dvs. vælger du for eksempel CH7 vil dit netværk sende på kanal 5-6-7-8-9.

For at skifte kanal, skal du følge vejledningen på din router. Start med at logge ind på routeren (adressen står typisk på et klistermærke på undersiden af din router, og hedder oftest 192.168.x.x)

På vores egne NETGEAR routere logges der ind i routeren ved at tilgå http://routerlogin.net - som vist i på billedet nedenfor.

Login
Brugernavn: admin
Adgangskode: se undersiden af routeren

Windows Vejledning Wifi 4

Klik på menupunktet "Wireless".

Kanalen ændres på hhv. 2,4GHz og 5GHz under "Channel".
Indstil kanalen til den, som inSSID'er foreslog.
Klik på "Apply".

Windows Vejledning Wifi 5

Routeren vil typisk genstarte - derefter er kanalen skiftet.

3. Find ud af, hvor i huset du skal placere din router


Når du har sat din router til at sende på den bedste kanal, skal du også placere routeren optimalt.

Se hvordan du finder den bedste placering til din trådløse router, og få flere gode råd til at optimere dit trådløse signal.