Hvilken hastighed skal du vælge?

Den rigtige hastighed for dig, afhænger af dit behov.

Det er vigtigt at tænke over, hvad du (og din familie) foretager jer, når I er på nettet. Desto mere krævende de ting, I foretager jer er, desto højere bredbåndshastighed skal I vælge.

Streaming, online gaming og billede/video backup, er nogle af de online aktiviteter der kræver hurtigt internet. En stille og rolig surf på nettet, en tur i netbanken eller en googlesøgning, sætter derimod ikke de store krav til din hastighed.

Det er dermed ikke altid givet på forhånd, at den bedste løsning altid er den hurtigste løsning. Den bedste løsning er den, der passer til dig og din familie og giver jer en løsning, hvor I ikke betaler for mere, end det I har behov for.

 
Find den rigtige hastighed til dig og din familie

10-25 Mbit

Til dig der bare skal online og ikke har mange enheder på ad gangen.

Du bruger nettet til nyheder, facebook og e-mail.

25-50 Mbit

Til dig der stiller lidt større krav til din forbindelse, uden det store behov for at dele forbindelsen med flere i husstanden.

Du streamer f.eks. Netflix, mens du tjekker mobilen.

50-100 Mbit

Når der skal lidt mere fart på til de gode oplevelse på nettet.

Ventetider bliver lavere og du har ingen problemer med at streame Netflix i knivskarp 4K-kvalitet.

100-250 Mbit

Her kommer du for alvor ud på motorvejen, hvor du ikke begrænses af ventetider.

Fin hastighed, hvis I er flere i hjemmet eller hvis du forbinder dit tv og flere andre enheder til nettet.

250+ Mbit

Til dig der ikke går på kompromis og som vil have det ypperste. I er måske flere i boligen som deles om forbindelsen og derfor ønsker rigeligt med båndbredde.

Denne lynhurtige hastighed sørger for, at alle nettets oplevelser bliver leveret til dig med raketfart.