Sådan får du det bedste ud af din bredbåndsforbindelse

 

Vi har samlet nogle tips til, hvordan du får det bedste ud af din bredbåndsforbindelse.
Følg nedenstående råd, og du er godt på vej mod et stabilt og hurtigt bredbånd.

  

1. Brug en kablet forbindelse hvis muligt

Dit bredbånd er bedst, når der er en direkte forbindelse til stikket i væggen. Så har du din computer på et skrivebord lige ved siden af netværksstikket, anbefaler vi altid, at du kabler direkte.

Dit signal bliver svagere og mere ustabilt, desto flere forhindringer der er mellem din computer og din router.

Tænk derfor over, om signalet f.eks. skal gennem tykke betonvægge på vejen.

Trådløs router placering: Undgå betonvægge
Trådløs router placering: Placer din router centralt

2. Placer din router centralt i boligen

Din router skal helst placeres centralt i dit hjem, så signalet dækker mest muligt.

Tænk også over, at finde en placering, som ikke er for langt væk fra hvor du vil have din primære brug af dit trådløse signal.

3. Placer routeren i god afstand til andre elektroniske apparater

Dit trådløse signal er sårbart overfor elektronisk "støj".

Det er derfor altid en god idé, at finde en placering til sin router, hvor den ikke står klods op ad din telefon, din mikroovn, en højtaler eller andre elektroniske apparater.

Trådløs router placering: Hold afstand til andre elektroniske apparater
Trådløs router placering: Placer routeren i højden

4. Placer gerne din router oppe i højden, frem for nede ved gulvet

Din routers signal dækker langt bedre, hvis du placerer din router oppe i højden, frem for nede på gulvet.

Tænk derfor over, om du har en hylde eller lignende, hvor routeren kan placeres.

Stil heller ikke din router i et skab, eller gemt væg bag en metallåge, fx i et teknikskab.

5. Sluk og tænd din router jævnligt

Det lyder banalt, men det kan have en stor effekt og mange gør det stort set aldrig. Men ved blot at slukke og tænde din router, kan du opnå en markant forbedring i din hastighed.

Når du slukker og tænder (genstarter) din router, rydder du routerens cache, og du 'tvinger' den til at trække en frisk forbindelse udefra.

Gør det derfor gerne til en vane, at slukke og tænde din  router en gang imellem - fx hver 14. dag.

Trådløs router placering: Sluk og tænd din router
Trådløs router placering: Skift bredbåndskanal så du minimerer forstyrrelser udefra

6. Skift bredbåndskanal på din router

Når du bor i en etageejendom er du tæt på naboerne og de andre trådløse netværk, som der er sat op omkring dig. Der er derfor rimelig stor sandsynlighed for, at din nabos router forstyrrer din.

Har du en PC eller en Android telefon/tablet, kan du med gratisværktøjet inSSIDer analysere "luften" omkring dig, og se hvor meget dine naboers netværk forstyrrer dit eget. På den måde, kan du finde den bedste kanal, at sende dit trådløse signal på.

Bruger du MAC, har du allerede et indbygget program, til samme øvelse.

Se vores guide til PC

Se vores guide til MAC

7. Brug 5 Ghz frekvensen

Nye routere kan både sende på 2,4 Ghz og 5 Ghz frekvensen.

De fleste trådløse routere sender i dag deres signal på 2,4 Ghz. Det betyder, at der er større sandsynlighed for, at der er færre brugere på 5 Ghz.

Mens 2,4 Ghz dækker bedst over lange afstande, er 5 Ghz frekvensen hurtigere og mere stabilt over korte afstande.

Har din router 5 Ghz anbefaler vi derfor, at du altid benytter den frekvens.

Trådløs router placering: Brug evt. 5 GHz forbindelsen
Trådløs router placering: Kør en virusscan og fjern sløvende elementer

8. Tjek din computer for snavs

En computer inficeret med virus, kan have stor indflydelse på bredbåndshastigheden - både på computeren selv, og på resten af de tilsluttede enheder.

En virusinficeret computer kan f.eks. belaste dit netværk, med en markant øget trafik, hvis den står og udsender SPAM.

Husk derfor at sikre dine computere - det kan du gøre for blot 25 kr. pr. måned.

9. Udskift din trådløse router

Er din router mere end 3-5 år gammel, kan du med fordel skifte til en ny model.

Ældre modeller bruger som udgangspunkt ikke 5Ghz, og i takt med at bredbåndshastighederne er steget, har mange ældre routere svært ved at følge med.

Skifter du til en ny model, vil du med høj sandsynlighed opleve en forbedret stabilitet og højere hastighed. Du kan tilkøbe en ny router hos Dansk Kabel TV på 69 12 12 12.

Trådløs router placering: Skift til en ny og opdateret routermodel
Trådløs router placering: Foretag en hastighedstest og tjek hvad du får

10. Test din hastighed

Er du i tvivl om du modtager den hastighed du betaler for, anbefaler vi at du tager vores hastighedstest.

Test først via dit trådløse net, og derefter med kablet direkte til stikket i væggen (har du en netværksboks fra Dansk Kabel TV, sætter du kablet direkte til den).

Husk ikke at have gang i YouTube, Netflix eller andre downloads mens du tester hastigheden.

Gå til hastighedstesten

 

 

Herunder kan du se vores videoguide, der giver dig gode råd, til hvordan du finder den bedste placering til din trådløse router.


Video: Find den bedste placering til din trådløse router

D-Link router inklusiv support til opsætning og daglig brug

Tilkøb en router inkl. support

Vi tilbyder tre trådløse routere, som sikrer dig et godt WiFi i din bolig. Når du tilkøber en router gennem os, får du en router som vi har testet sammen med vores forbindelse, og som vi kan stå inde for.

Samtidig yder vi support til opsætning og din daglige brug af routeren.