Nummerflytning

Større valgfrihed og kortere behandlingstid!

Hos Dansk kabel TV tager en nummerportering normalt 10 hverdage, dog bestræber vi os altid på at portere dit nummer så hurtigt som muligt.

Få telefoni fra Dansk Kabel TV

Udfyld og indsend denne FULDMAGT hvis du ønsker at skifte til telefoni fra Dansk Kabel TV og ønsker at beholde dit nuværende nummer.

Husk at du ikke selv skal opsige dit nuværende telefoniabonnement, hvis du ønsker at flytte dit nummer - det sørger din nye udbyder for!

Du skal dog være opmærksom på de regler for bindings- og opsigelsesperioder, som stadig er gældende!

Vælger du at flytte dit nummer til et nyt teleselskab er du oftest bundet af en bindings- eller opsigelsesperiode. Du kan vælge enten at flytte dit nummer når din bindings- eller opsigelsesperiode ophører, eller du kan vælge at flytte dit nummer før denne dato - den nye lov giver dig som kunde frit valg!

Bindingsperioder oprettes oftest i forbindelse med oprettelsen af dit abonnement og kan vare i eksempelvis 6 eller 12 måneder. Opsigelsesperioder derimod er typisk 30 dage, og dækker over den periode hvor dit nuværende teleselskab afvikler dit abonnement og udsender din opgørelse.

Du skal dog være opmærksom på at en eventuel resterende bindingsperiode hos din nuværende udbyder kan/vil blive faktureret umiddelbart efter flytningen af dit nummer, hvis du vælger at portere dit nummer inden bindingsperioden er udløbet.

Nummerflytningen skal ske på hverdage. Du kan derfor ikke vælge datoer, som falder på lørdage, søndage, helligdage samt 1. maj, 5. juni, 24. december og 31. december. Vær også opmærksom på at dit nye teleselskab skal have igangsat nummerflytningen senest kl. 16.00 arbejdsdagen før du ønsker nummeret flyttet, for du kan være sikker på flytningen sker på den ønskede dato.

Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte os.

Kontakt kundeservice