Solceller Til Virksomheder Og Offentlige Solceller Til Virksomheder Og Offentlige Mobil

Solceller til erhverv – en investering i fremtiden

Spar på elregningen og styrk virksomhedens grønne image

Et solcelleanlæg er ikke bare en bæredygtig investering. En kort tilbagebetalingstid på 7-10 år samt udsigt til lavere driftsomkostninger og CO2-afgifter gør også solcelleanlægget til en klog og fremtidssikret investering.

Vedvarende energi fra solceller bidrager desuden til at opfylde stigende krav til CO2-reduktion og energioptimering af bygninger, og vil samtidig styrke virksomhedens CSR-profil.

DKTV leverer komplette solcelleanlæg til konkurrencedygtige priser. Erfarne rådgivere, dygtige installatører, høj garanti og leveringssikkerhed samt 100% dansk support er en del af pakken.

Kontakt os her
Solskin Over Danmark Solskin Over Danmark Mobil

En CO2-neutral virksomhed? Solceller baner vejen

Der er nye CO2-afgifter på vej, og det kan mærkes i regnskabet. I 2030 vil almindelige virksomheder skulle betale 750 kr. pr. ton udledt CO2, mens beløbet lyder på 1.125 kr. for kvoteomfattede virksomheder.

En investering i vedvarende energi fra solceller reducerer ikke alene driftsomkostningerne. Solceller kan også bane vejen for, at virksomheden kan blive CO2-neutral, og dermed undgår de høje CO2-afgifter.

 

Uvildig rådgivning – skræddersyet solenergi

Ikke to virksomheder er ens. Tagkonstruktionen, placeringen og virksomhedens forbrug og behov spiller alt sammen en rolle, når det kommer til solceller. Strømforbruget behøver dog ikke være kæmpestort for at et solcelleanlæg kan svare sig.

En screening med en uvildig energirådgiver er første skridt på vejen til en mere bæredygtig virksomhed.

Bliv klogere på solceller

Hvor lang er levetiden på solceller? Kan man blive selvforsynende med solenergi? Hvordan påvirker vedvarende energi ESG-regnskabet? Er solceller overhovedet en bæredygtig investering? Besøg vores FAQ-side og bliv klogere på solceller.

Vores mål er at give dig den nødvendige viden til at kunne foretage en bæredygtig investering. Har du yderligere spørgsmål, sidder vores eksperter klar til at hjælpe dig og din virksomhed et skridt nærmere jeres grønne energiinvestering.

FAQ om solceller
Begræns Forsamlinger Covid19 Smittefare Begræns Forsamlinger Covid19 Smittefare
Hvad Koster Solceller Stort Anlæg B2b

Sådan fungerer solceller

Solcellen er en diode, der indfanger sollyset og producerer jævnstrøm. Ved hjælp af en inverter omdannes jævnstrøm til vekselstrøm, som er den type strøm, der føres ud i stikkontakten.

Solceller producerer imidlertid kun strøm i soltimerne. Derfor kan det være en fordel at investere i et batteri, der lagrer overskudsstrømmen til senere brug.

Få mere ud af investeringen

Vedvarende energi fra solceller er en bæredygtig investering, der både kan tænkes ind i forbindelse med nybyggeri men også på eksisterende bygninger, fx i forbindelse med en tagrenovering. For at optimere gevinsten ved solcelleanlægget, er der flere faktorer, der spiller ind.

 

De rigtige dimensioner

Et solcelleanlæg bør dimensioneres virksomhedens forbrug og fremtidige forbrugsbehov, så virksomheden opnår den højeste grad af selvforsyning uden for stort overforbrug.

 

Øst og vest er bedst

Selv om en øst- eller vestvendt solcelle kun producerer 85% energi i forhold til en sydvendt solcelle, giver den alligevel 8-12 gange mere værdi, da energien fordeles over længere tid.

 

Gem energien

Overskudsenergien er ikke meget værd, når den sendes retur i elnettet. Derfor kan et batteri være en god investering, da virksomheden på denne måde kan lagre strømmen til senere.

 

En uvildig energirådgiver kan beregne den mest fordelagtige dimensionering af solcelleanlægget og estimere den økonomiske såvel som den bæredygtige gevinst ved en solcelleløsning.

Dktv Bil Foran Byggeplads I Værløse

Vi er med hele vejen

DKTV tilbyder komplette solcelleanlæg baseret på et bredt sortiment af solceller, invertere og batterier til konkurrencedygtige priser. Vi lover desuden god garanti, leveringssikkerhed og dansk support og vejledning.

Vores dygtige rådgivere er klar til at hjælpe jer gennem hele processen: fra besigtigelse af jeres bygninger til skræddersyet tilbud, opsætning og den efterfølgende service.

Kontakt os her