For kandidater

Information om behandling af kandidaters personoplysninger

Persondata er enhver oplysning uanset form, der kan relatere sig til dig.

1.Dataansvarlig

Dataansvarlig i forhold til de oplysninger, der indsamles i ansøgningsprocessen i TDC Group, er TDC A/S, Teglholmsgade 1, 0900 København C, cvr.nr.14773908.

 

Ifht. ansøgninger i TDC Telco ApS: TDC Telco ApS, Telegade 2, 2630 Taastrup, cvr.nr. 27965342.

 

Ifht ansøgninger i TDC Pensionskasse: TDC Pensionskasse, Teglholmsgade 1, 0900 København C, cvr.nr. 71967611

 

Ifht ansøgninger i TDC Reinsurance A/S: TDC Reinsurance A/S, Teglholmsgade 1 – 3, 2450 København SV, cvr.nr. 27432751.

 

Ifht ansøgninger i Dansk KabelTV: Dansk Kabel TV A/S, Teglholmsgade 1, 2450 København SV, cvr.nr. 17981684.

 

Ifht ansøgninger i CCE: Contact Center Europe GmbH (CCE GmbH), Nicolaistr. 8 D, 24937 Flensborg, Reg. HRB 10483 FL.

 

2.Databeskyttelsesrådgiver (DPO) i TDC:

Advokat Anne Baandrup er DPO for TDC Group
Kontakt: TDC A/S
Att. Anne Baandrup, DPO
Teglholmsgade 1
0900 København C

 

Email: anbaa@tdc.dk

  

3. Formålet og retsgrundlaget med behandlingen

Oplysningerne du giver, afgives frivilligt, men er nødvendige for at kunne komme i betragtning til en stilling i TDC, da formålet med registreringen er at skabe en kvalitativ, nem og hurtig måde at bringe ansøger og job sammen, og finde den bedste kandidat ud fra en individuel vurdering af kandidatens kompetencer og kvalifikationer.

 

Kun almindelige oplysninger:

Du opfordres til kun at give TDC almindelige oplysninger (f.eks. oplysninger om navn, adresse, uddannelse, tidligere ansættelse og øvrige kvalifikationer) i forbindelse med din ansøgning. TDC kan behandle sådanne oplysninger med hjemmel i databeskyttelsesforordningens artikel 6 stk. 1, litra f, men du giver tillige samtykke til behandlingen, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra a.

 

Følsomme oplysninger:

Ifølge lovgivningen kræver det samtykke at behandle oplysninger om racemæssig eller etnisk baggrund, politisk, religiøs, eller filosofisk overbevisning, fagforeningsmæssige tilhørsforhold og oplysninger om helbredsmæssige og seksuelle forhold.

 

TDC har ingen interesse i sådanne oplysninger og opfordrer dig til at undlade at inkludere disse i din ansøgning og CV. Hvis din ansøgning og CV alligevel indeholder sådanne oplysninger, giver du ved indtastning eller uploading af disse samtykke til, at oplysningerne kan registreres, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 9, stk. 1, litra a.

Cpr.nr.
TDC benytter sig af elektronisk signering via e-boks til underskrift af en evt. ansættelsesaftale. Hvis du får jobbet, vil du derfor af din leder blive bedt om at oplyse dit cpr.nr., idet TDC skal bruge dette for at kunne sende din ansættelsesaftale til e-boks, jf. databeskyttelseslovens § 11, stk. 2, nr. 3. TDC behandler i øvrigt cpr.nr., hvor dette oplyses af dig i eksamensbeviser, CV etc., jf. databeskyttelseslovens § 11, stk. 2, nr. 2.

 

I forbindelse med ansættelsessamtalen kan TDC tage et pasfoto af dig til brug for udarbejdelse af et TDC Group Id-kort. Id-kortet vil du få udleveret ved din ansættelse og vil altid skulle bæres synligt. Fotoet på Id-kortet er en sikkerhedsforanstaltning, der skal sikre entydig identifikation af de personer, der bevæger sig rundt i TDC Groups bygninger, og sikre at uvedkommende ikke får adgang.


4. Modtagere af dine oplysninger
Dine oplysninger behandles fortroligt og er kun tilgængelige for de medarbejdere, der er
involveret i rekrutteringsprocessen, dvs. lederen af jobbet samt de HR-medarbejdere, der er
knyttet til jobopslaget. Hvis du ansættes til stillingen, vil dine nærmeste kolleger efter ansættelsesaftale er underskrevet blive informeret om din ansættelse, tiltrædelsestidspunktet, din stillingsbetegnelse samt uddannelse og tidligere erhvervsmæssig erfaring, hvis det er relevant.

Hvor der indhentes referencer vil du forinden disse indhentes blive informeret om, hvem der vil
blive taget kontakt til, ligesom du vil kunne blive bedt om at angive referencer.

 

Databehandler: Vores rekrutteringssystem er udviklet i samarbejde med Cornerstone OnDemand Limited, Reg. no. 07143111, 4 Coleman Street, London, EC2R 5AR, United Kingdom, således at Cornerstone OnDemand Limited stiller software til rådighed og lagrer oplysningerne for TDC.

 

TDC A/S er databehandler i forhold til TDC Telco ApS, TDC Reinsurance A/S og TDC Pensionskassen i forbindelse med rekruttering.

 

TDC kan i rekrutteringsprocessen gøre brug af andre databehandlere såsom leverandører af tests og videoansøgningsværktøj. Du kan ved henvendelse til HRhelpdesk@tdc.dk få oplyst, hvilke databehandlere TDC benytter sig af. Hvis TDC overfører oplysninger til en databehandler fra et tredjeland, vil du blive oplyst om det.

 

5. Sociale medier

TDC gør ikke systematisk brug af sociale medier såsom Facebook og Linkedin, men bruger dem, hvor det vurderes relevant for at skaffe information om kandidatens egnethed.

 

Hvis du har offentliggjort oplysninger om dig selv på nettet i åbne profiler, kan TDC benytte oplysningerne i rekrutteringsøjemed, så længe oplysningerne er legitime og relevante i forbindelse med ansættelsesprocessen.

6. Opbevaring og sletning af dine oplysninger

Opbevaring

I rekrutteringsfasen opbevarer TDC kun oplysninger om dig i det system, som du indtaster disse oplysninger i. Du kan til enhver tid få adgang til dine oplysninger ved at logge på din profil.

 

Sletning

Bliver du ikke ansat i jobbet, slettes ansøgning, CV og lignende automatisk 6 måneder efter afslagsdatoen, medmindre du ændrer i sin ansøgning.

Du kan dog til en hver tid slette og rette den forinden ved at logge på din profil. Du skal
bruge dit brugernavn og din adgangskode, klikke på pilen i højre side ud for den stilling, du
har søgt og vælge ’Framelding’.

 

Oplysninger om kandidater, som ansættes, slettes senest fem år efter medarbejderens fratræden.

  

7. Dine rettigheder
Som ansøger har du efter databeskyttelsesforordningen en lang række rettigheder i forhold til den behandling, som TDC foretager af dine oplysninger. Disse rettigheder oplistes nedenfor:

 

Indsigt

Du har ret til at få indsigt i de oplysninger TDC behandler om dig samt en række øvrige oplysninger.

 

Berigtigelse

Du har ret til at få urigtige oplysninger om dig selv rettet.

 

Sletning

Du kan få slettet oplysninger om dig, inden vores generelle slettefrist på et halvt år indtræder.

 

Begrænsning

Du vil i visse tilfælde have ret til at få behandlingen af dine oplysninger begrænset. Hvis du har ret til at få begrænset behandlingen, må vi fremover kun behandle oplysningerne – bortset fra opbevaring – med dit samtykke, eller med henblik på at retskrav kan fastlægges, gøres gældende eller forsvares, eller for at beskytte en person eller vigtige samfundsinteresser.

 

Indsigelse

Du kan i visse tilfælde gøre indsigelse med vores ellers lovlige behandling af dine personoplysninger.

 

Dataportabilitet

Du har ligeledes ret til under nogen givne omstændigheder at modtage (få transmitteret) dine personoplysninger i et struktureret, almindeligt anvendt og maskinlæsbart format samt hvis det er muligt at få overført dine personoplysninger fra en dataansvarlig til en anden.

 

Hvor læser du mere om dine rettigheder

Du kan læse mere om dine rettigheder efter databeskyttelsesforordningen i Datatilsynets vejledning om de registreredes rettigheder, som du finder på www.datatilsynet.dk

 

Hvordan gør du, hvis du vil bruge dine rettigheder:

Kontakt:

 

TDC A/S

HR Services
Sletvej 30
8310 Tranbjerg J eller

hrhelpdesk@tdc.dk

 

8. Klage

Hvis du er uenig i behandlingen af dine personoplysninger, kan du klage til:

 

Datatilsynet
Borgergade 28,5
1300 København K

 

Vi anbefaler dog, at du altid først drøfter en uenighed med HR Services.


9. Tilbagekaldelse af samtykke
Hvis du har oprettet en profil, har du givet samtykke til behandlingen af dine data. Du kan på et hvilket som helst tidspunkt tilbagekalde dit samtykke. Det gør du ved at slette din profil. En tilbagekaldelse af samtykket og sletning af dine oplysninger bevirker, at du ikke vil kunne komme i betragtning til den stilling du søger eller fremtidige stillinger, før du registrerer dig på ny, da TDC mister alle oplysninger om dig. En tilbagekaldelse af samtykket har ikke betydning for behandlinger, der har fundet sted før
tilbagekaldelsen, men alt fremtidig behandling stopper straks den tilbagekaldes.