Sådan holder du et webinar, der fungerer

Måden, vi samles på, er anderledes for de fleste af os, og mange skal vænne sig til, at livet nu er mere digitalt, end før Covid-19 forandrede verden.

Det er tydeligt, at fællesskab og vidensdeling stadig er en stor efterspørgsel, og derfor er webinarerne blevet én løsning på udfordringen om at være sammen hver for sig. Og jo før vi kan blive vante i vores brug af webinarer desto bedre. For det kræver lidt ny know-how at give sine online-gæster en god oplevelse på et webinar.

Vi har derfor samlet nogle af de bedste fif til, hvordan du kommer godt i gang med at samle kunder og netværk i et online fællesskab.

Et Godt Webinar Guide Step 1 Et Godt Webinar Guide Step 1 Mobil

2. Hvordan forbereder jeg mig?

Det er en rigtig god ide, at du nedskriver en agenda for dit webinar. Et vellykket webinar kræver et fyldestgørende manuskript og drejebog. Du skal derfor gøre dig følgende klart. Hvad vil du sige? Hvilke spørgsmål vil du gerne have debatteret? Hvad vil du gerne have dine deltagere til at spørge om? Og hvad skal dine gæster have med ’hjem’ fra dit webinar?

Hvis der er flere indlægsholdere, er det vigtigt at I øver rækkefølgen i indlæggene, overgangen fra den ene til den anden indlægsholder og koordinerer de budskaber, I hver især præsenterer. Det er også vigtigt, at du øver dig, på det du skal sige, flere gange.

Bruger du slides, er det vigtigt at præsentere nogle få budskaber med stor skrift. For meget tekst kan virke uoverskueligt for modtagerne, og ofte kan det være svært at læse på en skærm.

Derudover kan du med fordel holde en generalprøve for en lille lukket gruppe, hvor du prøver den digitale platform af og øver dig i at manøvre platformen. Brug generalprøven til også at teste selve mail-invitationen af, så du på den måde øver hele processen fra invitation til gennemførelse af webinaret – teknikken kan drille til tider, og processen med at få alle ’på’ er meget vigtig at teste, op til flere gange.

Til sidst er det en god ide at optage generalprøven, så du derefter kan vurdere din egen præstation, og kigge på hvilke elementer du skal lave om – måske dit webinar er for langt, eller din præsentation mangler interaktion eller grafik og billeder?

Et Godt Webinar Guide Step 3

3. Hvordan sørger jeg for at lyd og billede spiller?

Billede og lyd kan være afgørende for at skabe et succesfuldt webinar. De fleste indbyggede kameraer har en okay billedkvalitet og kan sagtens anvendes, hvis værten er lige foran kameraet. Men husk at placere din computer i en højde, der skaber en horisontal linje mellem dit ansigt og kameraet.

Hvis du ikke har et hæve-sænke-bord, kan du sætte din computer oven på en stabel af bøger for at få den rigtige vinkel på dit ansigt. Flere oplever også, at det kan virke mere levende, hvis du som vært eller foredragsholder står op under webinaret, i stedet for at sidde ned.

Hertil bør du anvende et eksternt kamera af bedre kvalitet, end det der er indbygget i din bærbare computer. Når du står op, vil du automatisk gestikulere mere, og din måde at tale på bliver mere levende. Sørg for at der er en god lyssætning i lokalet, du optager fra, og at du ikke sidder i et mørkt lokale.

Til sidst er det værd at overveje at købe en mikrofon. En god mikrofon kan gøre en verden til forskel. Rene Hjetting, som også har skrevet et indlæg om at holde gode webinarer, anbefaler følgende mikrofoner: Røde Podcaster, Røde NT-USB og Røde NT-USB Mini. Du kan læse hele hans artikel om emnet her: https://www.renehjetting.dk/8-gode-raad-naar-du-skal-afholde-webinar/

4. Hvordan engagerer jeg mine deltagere?

Du kan fange dine deltageres opmærksomhed på flere måder. Men det vigtigste er, at du selv er præsentabel, at du er mentalt ’på’, og at du skaber en god stemning og smiler til alle deltagerne. Dernæst kan du overveje at gøre webinaret mere interaktivt.

Det er altid en god idé at åbne for spørgsmål via en chatfunktion og gerne stille et eller flere spørgsmål på forhånd eller undervejs. Du kan også gøre brug af afstemninger, som tvinger deltagerne til tasterne, eller du kan starte en sjov Kahoot-quiz, som kan sætte gang i den gode stemning. Flere har erfaret, at det har stor effekt at benytte sig af billeder i sin præsentation – og gerne nogle billeder som deltagerne, så vidt muligt, ikke har set før.

Og til sidst er det vigtigt, at webinaret ikke er for langt – en regel kan være at holde webinaret på max 30 min pr. taler og max 2 talere pr. webinar.

Et Godt Webinar Guide Step 4 Et Godt Webinar Guide Step 4 Mobil

En ny måde at mødes på

For mange er dette en helt ny måde at mødes på, men med et par enkle værktøjer kan det sagtens lade sig gøre at afholde et succesfuldt og professionelt webinar. Jo flere gange man har prøvet det, desto klogere bliver man på, hvad der virker. Og det kan være meget individuelt, både for dig som vært og foredragsholder.

Men det er også meget forskelligt, hvilke forventninger de forskellige deltagere har til et webinar. Så det handler også i høj grad om, at kende både dig selv og dem du inviterer.

Til allersidst – så husk nu på at vi er rigtig mange, som er nye inden for dette område – og der kommer helt sikkert til at ske fejl hen ad vejen, og det er helt ok – også set fra dine gæsters synspunkt. God fornøjelse.

Et Godt Webinar Guide En Ny Måde At Mødes På Et Godt Webinar Guide En Ny Måde At Mødes På Mobil