Vidensbase

Hvad er caching?

Hos Dansk Kabel TV gemmer vi det mest populære online indhold fra f.eks. Netflix, Google og Akamai (indhold fra Apple, Microsoft og flere store mediesites) på vores egne servere. Det betyder, at når man som slutkunde eksempelvis opdaterer sin iPhone, så henter telefonen softwaren direkte fra Dansk Kabel TV’s servere. Her ligger den, fordi en anden kunde allerede har hentet den direkte hos Apple.

Denne cachelagring af data giver flere fordele for både Dansk Kabel TV og for slutkunden. Den mest synlige fordel for kunden er, at indholdet kommer hurtigere frem – blandt andet starter serien på Netflix hurtigere, fordi videostreamen bliver hentet lokalt i netværket.

Ligeledes opnår Dansk Kabel TV en besparelse på de såkaldte ”transit omkostninger”. Det kommer også slutkunden til gode, i form af at abonnementspriserne holdes nede, på trods af den stigende mængde af trafik som sendes og modtages.

 

Hvad er peering?

Når slutkunder surfer, opnår de ofte direkte adgang til indhold med lav svartid. Det skyldes de peeringaftaler Dansk Kabel TV har indgået med indholdsleverandører over hele kloden. I praksis betyder peering, at der etableres en direkte digital linje, til den leverandør der udbyder indholdet.

Den direkte linje etableres enten ved, at man trækker fysiske kabler mellem vores og deres net - eller ved at opsætte dedikerede routere, som sørger for, at datatrafikken sendes den mest optimale vej mellem slutbrugeren og indholdsleverandøren.

Dansk Kabel TV har peeringaftaler med omkring 300 forskellige serviceudbydere, verden over. Ud over lavere svartider på store mængder indhold, opnås samtidig en besparelse på transit omkostninger, da trafikken ikke sendes på ”omveje”.

 

 

 

Serviceaftale med Røsva Dansk ejendomsvagts alarmberedskab

Hold fri med ro i sindet

Er I kunde hos Dansk Kabel TV, kan I eksklusivt udvide jeres serviceaftale og få tilføjet Dansk Ejendomsvagt til jeres setup - helt uden beregning.