Starten på et Svend Erik Larseneventyr


Sidst i halvfjerserne måtte legendariske Poul Skelmose opgive at drive firmaerne Skelmose Radio og Skelmose Electronic i Varde. Poul Skelmose havde i en årrække drevet en af landsdelens største radioforretninger samt sideløbende drevet et antennefirma. Firmaet Skelmose Electronic havde etableret fællesantenneanlæg i de fleste byer i lokalområdet samt et stort anlæg i Odder. En masse gode visioner samt et par fejlskud, som kostede en masse penge, gjorde, at Poul Skelmose måtte gå i betalingsstandsning.

Det var selvfølgelig en alvorlig situation for alle os, der arbejdede i firmaet. Så gode råd var dyre. Vi holdt et par møder, snakkede hver især med vores bankforbindelser og sidst men ikke mindst meldte nogle lokale investorer sig med en ikke ubetydelig hjælpende hånd. Det blev starten på vores lille eventyr sammen. Vi havde et par hårde år i starten, men fik ret hurtigt skuden på rette vej. Ideen med medarbejderejet firma, viste sig at være lykken i Varde.

Jeg vil fortælle om en episode, der beskriver hvorfor ideen bag Skelmose Electronic A/S virkede så godt og blev det føromtalte eventyr.

Når lynet slår ned

I foråret 1978 havde jeg vagt en fredag aften, og der lød nogle forfærdelige brag i det fjerne. Straks efter ringede telefonen fra Ansager Antenneforening som havde haft lynnedslag og alt var væk.

To minutter senere ringede de fra nabobyen Skovlund – lyn og torden – alt er væk. Jeg startede den gamle Hanomag og kørte, fyldt med energi, til Ansager På vejen kørte jeg lige forbi lageret i Nørregade i Varde, og tog et par trafoer og lidt ekstra sikringer med. Det skulle jeg nok få ordnet.

Da jeg nåede byskiltet, kunne jeg næsten lugte, at det var helt galt. På torvet i Ansager, langt væk fra masten kørte jeg over de første stumper af UHF antennerne, der burde have siddet øverst i antennemasten. Jeg åbnede døren til hovedforstærkeren, og det stod mig klart, at det nok ikke lige var så let en opgave. Jeg tænkte, som den erfarne servicemand jeg er, jeg smutter lige til Skovlund og får den til at køre. Så kan jeg koncentrere mig om Ansager bagefter. Hanomagen sneg sig ud af Ansager og fem minutter senere ind i Skovlund. Det gik hurtigt op for mig, at det måske trods alt var nemmere at få liv i anlægget i Ansager.

Hovedforstærkerhuset i Skovlund lignede et bombekrater. Taget var løftet af huset og lå nu skødesløst ovenpå væggene der var på vej ud i alle fire verdenshjørner. Det så mildest talt håbløst ud begge steder. Jeg kørte hen i telefonboksen, hvor telefonen mærkelig nok stadig virkede, og ringede til vores direktør.

Vi tog en hurtig beslutning blev enige om at ringe til alle i firmaet inklusiv kontordamen. Trods det, at det var fredag aften og klokken var omkring 21, samledes alle der kunne hjemme hos mig. Vi lavede en slagplan for weekenden, spiste lidt smørrebrød og lørdag morgen mødte vi alle op i Ansager og Skovlund. Nogle arbejdede på master og hovedstationer, andre gik i gang med de flade anlæg og kontordamen tog telefonen når folk ringede. Lørdag aften var der igen dansk TV på begge anlæg.

Nogle gode venner i byerne sørgede for, at der var mad og drikke til hele holdet dagen igennem.

Den slags indsatser gør selvfølgelig, at antenneforeningerne og firmaet opbygger nogle stærke relationer.

Flere der var med den dag, arbejder stadig i Dansk Kabel TV”

 

Parabol